Intarsia - gobelinstrik med farver og motiver - Masterclass med Popknit
MESSE C, Fredericia, Fredericia · 500 kr.
Masterclass i intarsia (gobelinstrik) med Popknit, en af Danmarks kendte strikdesignere med speciale i popinspirerede farver og pasteller. Billetten er kun gyldig i kombination med en partout- eller dagsbillet til Kreative Dage - disse kan købes separat.
Intarsia er en teknik til at skabe store farveflader, motiver og billeder i strik uden flotteringer på bagsiden. I stedet for at føre tråden med på bagsiden skifter man til et nyt nøgle for hver farveblok, så farverne snoes om hinanden ved skift. Resultatet er en glat bagside uden løse tråde - og kun ét lag strik, ligesom ved ensfarvet strik. Hvert farvefelt har sit eget lille nøgle eller "dunte", og teknikken strikkes primært frem og tilbage på pinden.
Undervisningen dækker: indføring i teknikken, oplæg af dunter, strik af intarsia frem og tilbage, brug af jacquard, maskesting som broderi på arbejdet samt produktion af egne diagrammer. Du behøver ingen forudgående erfaring med farvearbejde - det eneste krav er, at du kan strikke ret og vrang.
Du får udleveret et kompendie og skal selv medbringe strikkepinde og garn i mindst 4 farver med stor kontrast, gerne i uld (fx Peruvian) på rundpind 4-6 mm. Masterclassen afholdes under Kreative Dage den 23.-25. oktober 2026 på MESSE C i Fredericia.











