Åben Prøve på HJEM
Nordisk Teaterlaboratorium, Holstebro · 0 kr.
Til denne åbne prøve får publikum et indblik i arbejdet med forestillingen HJEM, som har premiere 11. november 2026 på Nordisk Teaterlaboratorium. Det er ikke en færdig forestilling - alle åbne prøver er forskellige, og besøget giver en smagsprøve på, hvad forestillingen handler om, og hvordan scenekunst skabes fra bunden.
HJEM handler om to mennesker, der skal lære at bo sammen. Et hus bliver tegnet. En bor der. En anden flytter ind. Hvordan deler man rytmer, rutiner og rum, når man er forskellige? Publikum inviteres tæt på, mens hjemmet bliver en scene og scenen et hjem. Forestillingen stiller spørgsmål om, hvad hjem egentlig er - et fysisk sted, en følelse, et menneske - og undersøger vores evne til at leve med mennesker, vi ikke nødvendigvis ligner eller forstår.
Forestillingen præsenteres som afslappet teater med få regler: publikum kan bevæge sig rundt, tage pauser eller blot observere. HJEM er skabt af Kaosteater i co-produktion med Nordisk Teaterlaboratorium og i samarbejde med dramatiker og iscenesætter Regina Rex. Den er udviklet på baggrund af samtaler med lokale fra bl.a. Kirkens Korshærs varmestue, Asylcenteret Nybobakke og Holstebro Kirke. Efter premieren spiller forestillingen hos turkis i uge 48 og 49.
Projektet er støttet af Trygfonden, Den Jyske Kunstfond, Knud Højgaards Fond og Danske Dramatikere.











