Hvad er

Guy Davis (US)

tor, 29. oktober 2026 · 20:00 — 22:15

Rotationen, Holbæk · 300–595 kr.

Guy Davis (US) — Rotationen, Holbæk

Guy Davis vender tilbage til Danmark med en intim solokoncert på Rotationen.

Med to Grammy-nomineringer og optrædener sammen med navne som Bruce Springsteen, Chuck Berry, Don McLean, Pete Seeger, John Denver og B.B. King har Davis en karriere med global rækkevidde. Han har spillet på Royal Albert Hall for Queen Elizabeth II og to gange for H.M. Dronning Margrethe II, og herhjemme husker mange ham fra Tønder Festival. Hans repertoire rummer egne sange og fortolkninger af klassikere inden for blues, folk og americana. Udover musikken er han prisbelønnet skuespiller, komponist og underviser - og søn af skuespillerne og borgerrettighedsforkæmperne Ossie Davis og Ruby Dee, en opvækst i 1950'ernes og 60'ernes New York der præger hans kunstneriske udtryk den dag i dag.

Billettyper:
Billet med koncertmenu giver siddeplads ved nummererede borde forrest i lokalet. Standard-billet giver siddeplads ved nummererede borde bagerst. Bordnummer oplyses ved ankomst. Har I købt billetter samlet, placeres I automatisk sammen. Er billetterne købt på forskellige ordrenumre, men ønsker I at sidde ved samme bord, så send en mail til rotationen@sidesporet.dk med de relevante ordrenumre.

Koncertmenu på Hotel Sidesporet (Social Seating) - 295 kr.:
2-retters menu: Forret: Soyamarineret tun, topping og brød. Hovedret: Langtidsstegt oksecuvette, sæsonens grønt, kartoffel og sovs. Ankomst på hotellet kl. 17:30-18:00, servering kl. 18:00. Middagen serveres som udgangspunkt i gårdlokalet, men man kan blive placeret i alle lokaler på hotellet. Allergener meldes senest dagen forinden til rotationen@sidesporet.dk - husk at oplyse ordrenummer.

Har du gavekort til Sidesporet og ønsker at bruge det som hel eller delvis betaling, så skriv til rotationen@sidesporet.dk 😊 med navn, gavekortnummer og beløb, telefonnummer samt hvilke billetter det gælder.

Guy Davis — spiller også i andre byer (1) alle datoer →

Trailer