Omrum
Christiania Jazz Club, København · 100 kr.
Hobby Horse præsenterer Omrum (DK/NO) - et kollektivt kvartetprojekt uden frontfigur og uden hierarki. Musikken bevæger sig mellem komposition og fri improvisation, og de fire musikere mødes på lige fod: Erik Kimestad (trompet), Mads Hyhne (basun), Richard Andersson (kontrabas) og Jakob Høyer (trommer).
Kvartettens debutalbum Bringer of Light på Hobby Horse Records blev nomineret til German Jazz Prize for årets internationale debututgivelse. I slutningen af april tog de til Aarø for at indspille i Mads Hyhnes sommerhus - den musik udkommer i begyndelsen af 2027.
Til denne koncert spiller Omrum materiale fra begge plader. Koncerten finder sted søndag den 1. november som en del af Spil Dansk-ugen og er støttet af Koda Kultur.











