Hvad er

Julens planter – en familierundvisning i Botanisk Have

søn, 29. november 2026 · 10:00 — søn, 13. december 11:30

Botanisk Have, København · 110–150 kr.

Julens planter – en familierundvisning i Botanisk Have — Botanisk Have, København

Julen er fuld af traditioner, og mange af dem er knyttet til bestemte planter, krydderier og frugter. På denne familierundvisning går vi ind i Palmehuset og ser på planterne bag traditionerne - hvorfor spiser vi risengrød med kanelsukker, hvor stammer skikken med at kysse under misteltenen fra, er der figenhvepse i de tørrede figner på julebordet, og hvilken plante giver vaniljen til ris a la manden?

Rundvisningen varer 1½ time og henvender sig til voksne med børn - anbefalet fra 7 år, men alle er velkomne. Der er plads til op til 25 deltagere. Billetten giver desuden gratis adgang til ét selvstændigt besøg i Palmehuset samme dag inden for almindelig åbningstid.

Mødested er hovedindgangen til Botanisk Have nær Nørreport Station (Gothersgade 128). Billetten skal fremvises ved fremmøde, og rundvisningen starter til tiden - det er ikke muligt at slutte sig til efter afgang. Bemærk at adgangen til dele af Palmehuset i øjeblikket er begrænset på grund af renovering, og at kørestolsbrugere desværre ikke kan deltage, da ruten går ad trapper i det fredede Palmehus og på stenhøjene i haven.

Billetter kan under normale omstændigheder ikke byttes eller refunderes. Aflyses arrangementet, gives besked via mail fra Billetto, og billetprisen refunderes automatisk.