Hvad er

BLAA - Vandborg

tor, 11. marts 2027 · 20:00 — 22:15

B&W Live, Haslev · 275 kr.

BLAA - Vandborg — B&W Live, Haslev

BLAA Vandborg opstod efter Mika Vandborgs solistoptræden i Amager Bio, hvor han hyldede Eric Claptons 80-årsfødselsdag - en aften der gjorde det klart for både ham og publikum, at han måtte vende tilbage til de rødder, der har formet ham som guitarist. Blues er udgangspunktet, men bandet bevæger sig også ind i Rock&Roll, Soul og småfunky arrangementer med et repertoire af både originale og lånte numre.

Holdet bag Mika tæller sanger og guitarist Morten Larsen, der har 53 år på landevejen, den hollandske keyboardspiller Bob Fridzema - som har turneret verden rundt med navne som Walter Trout, Devon Allman, Glen Hughes, Bernie Marsden, Bernard Allison, Jo Ann Taylor og Dana Fuchs - bassist Henrik SP Poulsen, der gennem fire årtier har spillet med bl.a. Elevatordrengene/Helmig, Sko/Torp, Sanne, Gnags, OneTwo og Sebastian, samt trommeslager Jakob Rønlov, kendt fra Jesper Binzers band og turnéer med Walter Trout og den svenske skuespiller Peter Stormare.

Mika Vandborg har selv arbejdet med Gnags, Loveshop, Dicte, Claus Hempler og Ida Nielsen, og er desuden solist, sangskriver og halvdelen af Electric Guitars sammen med Søren Andersen.

Siddende koncert. Dørene åbner kl. 19:00.

Mika Vandborg — spiller også i andre byer (3) alle datoer →