Hvad er

SVEND: Samtale: Herkules falder

afholdt · 21. august 2026

Svendborg Bibliotek, Svendborg

SVEND: Samtale: Herkules falder — Svendborg Bibliotek, Svendborg
Beskrivelsen er skrevet før begivenheden

Hvad sker der med soldaten, når krigen er slut, men ikke glemt?

Det spørgsmål er omdrejningspunktet for filmen 'Herkules falder' (2025), et dansk drama om Youssef, der vender hjem fra flere udsendelser og har svært ved at finde sig til rette i familielivet og hverdagen. Instruktør Christian Bonke fortæller om tilblivelsen af filmen, der bl.a. er optaget på Strynø i Det Sydfynske Øhav og på et reelt natur-retreat for veteraner - og hvor en række danske veteraner selv optræder på lærredet.

Museumsleder Sarah Smed bringer historien i perspektiv ved at se på, hvordan samfundet tidligere tog imod hjemvendte soldater - herunder gennem ophold på forsorgshjem. Tilsammen åbner Bonke og Smed for en bredere diskussion om omsorg, stigma og identitet, når uniformen er lagt på hylden. Samtalen ledes af litteraturformidler Nanna Ask fra Svendborg Bibliotek.

Arrangementet foregår udendørs i Kvindegården, så tag tøj på efter vejret. Billetter købes på www.svendfilmdage.dk