Hvad er

Bustur til Søborg Sø i Nordsjælland d. 29. august

lør, 29. august 2026 · 07:00 — 21:00

Græsted · 475 kr. pr. deltager inkl. bus, færge, program og frokost

Bustur til Søborg Sø i Nordsjælland d. 29. august — Græsted

Søborg Sø i Nordsjælland er en ca. 350 ha lavvandet sø under gendannelse. Landbruget er indstillet, pumperne blev slukket i september 2025, og siden da er vandet løbet ind og fuglene fløjet til. Til sammenligning er Egå Engsø 117 ha, mens en gendannelse af Kolindsund i sin oprindelige udstrækning vil udgøre ca. 2.500 ha.

Turen er en heldagsbustur via Molslinjen med afhentning fra Kolind Station kl. 7.00, Klokhøjen kl. 7.35 og Aarhus Havn kl. 8.10. Busturen fra Sjællands Odde til søen tager godt halvanden time. I området kører og vandrer vi rundt med Henrik Boegh fra DOF-Nordsjælland som guide. Vi møder desuden landmand Kaare Larsen, Ida Dahl-Nielsen (projektleder i Naturstyrelsen) og en repræsentant for rådgiverfirmaet WSP. På turen passerer vi Danmarks største sø, Arresø. Retur til Odden sker ud på eftermiddagen, færgen afgår kl. 18.30, og bussen er tilbage ved Klokhøjen og Kolind ca. kl. 21.00.

Deltagerbetalingen er 475 kr. pr. person og dækker bus, færge, program og frokost på Sjælland - arrangørforeningerne yder et større tilskud. Tilmeldingsfristen er 15. juni.

Mere om søen: Naturstyrelsen om Søborg Sø og naturguide. WSP har lagt oplysninger op på vandportalen.

Spørgsmål om turen rettes til Ole Jensen (DOF-Østjylland), Mads Nikolajsen (Kolindsunds Venner) eller Nanna Sloth Kristiansen (DN Norddjurs).