Hvad er

DN Furesø og Novafos inviterer til rundvisning på Stavnsholt Renseanlæg: 7. sept. Kl. 17-19.

man, 7. september 2026 · 17:00 — 19:00

Stavnsholt Renseanlæg, Farum

DN Furesø og Novafos inviterer til rundvisning på Stavnsholt Renseanlæg: 7. sept. Kl. 17-19. — Stavnsholt Renseanlæg, Farum

DN Furesø og Novafos inviterer til rundvisning på Stavnsholt Renseanlæg mandag d. 7. september kl. 17-19. Anlægget ligger på Sommervej 20 i Farum. Der er max. 20 pladser, og tilmelding med navn er påkrævet til Kristina Buus Kjær - efter princippet "først til mølle".

Debatten om tilstanden i Farum Sø, Furesøen og Mølleåen har fyldt meget i medierne - ikke mindst under valgkampen. Rundvisningen giver mulighed for at få konkrete svar på, hvad Novafos gør for at mindske overløb og forurening, og hvordan miljøtilstanden faktisk ser ud.

Kl. 17-18 byder Novafos velkommen og viser rundt på anlægget, hvor de forskellige trin i spildevandsrensningen gennemgås med mulighed for spørgsmål undervejs.

Kl. 18-19 præsenterer Novafos de forbedringer, som Natur & Klima Udvalget vedtog i juni, samt de undersøgelser, der er i gang lige nu. Afslutningsvis gives et resumé af planerne om at tilslutte Farums spildevandssystem til et nyt centralt vandressourcecenter i Fredensborg, efterfulgt af spørgsmål, svar og eventuel debat.