Højskoledage på havnen 2026
Tirsdag den 25. august 2026 byder Højskoledage på havnen på et fuldt dagsprogram med foredrag, pauser og frokost.
Program:
10.00-10.15: Velkomst
10.15-11.00: Foredrag ved Poul Joakim Stender
11.00-11.15: Kaffepause
11.15-12.00: Foredrag fortsat / spørgsmål
12.00-13.00: Frokost
13.00-13.45: Sophia Kalkau - En fortælling om værket Zygote og om kunsten som potentiel forvandlingskraft
13.45-14.00: Kaffepause
14.00-14.45: Foredrag fortsat / spørgsmål
14.45: Tak for i år!
Sophia Kalkaus foredrag tager udgangspunkt i hendes skulptur "Zygote", der allerede inden afsløringen skabte debat - bl.a. i Politiken, hvor kritiker Mathias Kryger kaldte værket for et stykke sexlegetøj, "analkugler", og betegnede det som "arrogant". Kalkau, der er uddannet billedkunstner og cand.phil. i kunstteori fra Det Kgl. Kunstakademi, giver sin egen udlægning af værket og taler om at skabe kunst til det offentlige rum samt om kunsten som fælles erindrings- og drømmebank.











