Hvad er

RÆSON: Menneskets vilkår i klimakrisens tid. Forfattersamtale med Nikolaj Schultz

man, 19. oktober 2026 · 17:00 — man, 2. november 18:00

Hovedbiblioteket, København · Gratis

RÆSON: Menneskets vilkår i klimakrisens tid. Forfattersamtale med Nikolaj Schultz — Hovedbiblioteket, København
Gratis adgang

Sociolog Nikolaj Schultz er kendt for den internationale bestseller Notat om den nye økologiske klasse, skrevet sammen med Bruno Latour og oversat til 15 sprog. Hans seneste bog, den auto-etnografiske Landsyge, undersøger, hvad det vil sige at leve med bevidstheden om, at hvert fodaftryk man efterlader, er med til at forandre de planetære - og dermed ens egne eksistentielle - vilkår.

Schultz gæster Hovedbiblioteket til en samtale om menneskets vilkår i klimakrisens tid: hvordan forvandler vi os selv, når klimaet og landskabet forvandler sig? Og er der brug for en ny eksistentialisme? Samtalen modereres af redaktør Janus Lauritsen, og der er god tid til spørgsmål og debat med salen.

Arrangementet er en del af Hovedbibliotekets samtalerække i samarbejde med magasinerne RÆSON og ÆRA. I forbindelse med arrangementet har RÆSON og ÆRA særlige tilbud til publikum - læs mere på deres hjemmeside.

Arrangementet foregår på Store Scene, 4. sal, Københavns Hovedbibliotek. Fri entré med billet - pladser kan ikke reserveres, og udsynet til scenen er begrænset fra visse pladser. Sceneområdet på 4. sal nås via elevator, trappe eller rulletrappe fra Centralsalen (indgang fra Krystalgade).