Hvad er

Jungs drømmeforståelse og kunsten at fodre dæmoner

tor, 17. september 2026 · 19:30 — 21:30 ✨ Ny

Kulturhuset Indre By, København · 80–130 kr.

Jungs drømmeforståelse og kunsten at fodre dæmoner — Kulturhuset Indre By, København

Foredraget tager udgangspunkt i metoden 'Kunsten at fodre dæmoner' - en struktureret form for aktiv imagination udviklet af den buddhistiske Lama Tsultrim Allione, med rødder i tibetansk healingspraksis og inspiration fra Jungs forståelse af dialogen mellem det bevidste og ubevidste.

Metoden går ud på at møde indre dæmoner - som angst, skam eller vrede - med medfølelse frem for modstand. Gennem dialog med disse tilstande omdannes deres energi til en støttende, ofte arketypisk lignende form: en ven og allieret. Grundtanken er, at dæmonen ikke er den vanskelige chef eller partner, men noget i os selv - og at løsningen ikke er kamp, men kærlighed.

Med afsæt i Jungs drømmeforståelse viser foredragsholder Jetthe via en konkret case, hvordan metoden kan styrke integrationsprocessen i hverdagen. Hun belyser, hvordan indre dæmoner kan forstås som sjælens forsøg på at skabe kontakt med jeg'et, og sammenligner Jungs begreb 'Selvet' med buddhismens 'Tomheden'.

Efter pausen guider hun en meditation, der giver en praktisk smagsprøve på, hvordan man ved at fodre sine dæmoner kan vende svære tilstande til det, metoden kalder formidable frænder.