Hvad er

Kongen vender tilbage; den modne mands overgangskrise

tor, 29. oktober 2026 · 19:30 — 21:30 ✨ Ny

Kulturhuset Indre By, København · 80–130 kr.

Kongen vender tilbage; den modne mands overgangskrise — Kulturhuset Indre By, København

Mange mænd rammes i midten eller den sidste halvdel af livet af en eksistentiel krise, der kan vise sig som tomhed, meningsløshed, depression, angst, misbrug eller en oplevelse af indre sammenbrud. Ofte har de gjort alt det rigtige udadtil: taget ansvar, arbejdet hårdt og opnået ydre succes - og alligevel mærker de, at noget i dem er ved at forgå, eller aldrig for alvor har fået liv.

Foredraget argumenterer for, at disse udfordringer ikke blot er problemer, der skal løses eller reguleres, men tegn på en eksistentiel overgang til en ny og mere moden livsfase. Kommer mændene ikke igennem den overgangen, risikerer de at stagnere, forfalde eller blive bitre. Vi lever dog i en kultur, der har mistet forståelsen for sådanne overgange, og derfor misforstår mange mænd krisen som noget, der skal fikses.

Foredraget peger på behovet for et terapeutisk forløb, der tager form som et moderne overgangs- og indvielsesritual - en eksistentiel indvielse, der i sin mest gennemgribende form indebærer en symbolsk død og genfødsel. Forandringen svarer til kongens genkomst i gamle myter og legender: den modne mand finder ind til en indre autoritet og styrke, der ikke hviler på præstation eller facade, men på forankring, integritet og indre ansvar.