Hvad er på

Grafik for begyndere og let øvede: Puslespilsmetoden

lør, 17. oktober 2026 · 10:00 — 16:00

BRØKs Billedværksted, København · 325 kr.

Grafik for begyndere og let øvede: Puslespilsmetoden · BRØKs Billedværksted, København

Linoleumstryk - puslespilsmetoden finder sted lørdag den 17. oktober 2026 fra kl. 10.00 til 16.00 på BRØKs Billedværksted i København. Billetter koster 325 kr.

Billedkunstner Delphine Flyvehavn Andersen underviser i puslespilsmetoden på BRØKs Billedværksted. Teknikken går ud på at dele en linoleumsplade i "brikker", som trykkes enkeltvis på Billedværkstedets højtrykspresse - en metode bl.a. Edvard Munch er kendt for at bruge.

Billetten koster 325 kr. og inkluderer to stykker A5-linoleum, ti ark A4-trykpapir og trykfarve til ti tryk. Ekstra materialer kan købes på dagen. Linoleumsknive, blyanter, viskelædere og blyantspidsere er til rådighed på værkstedet.

Medbring gerne en skitseblok i A4-størrelse, eventuelle skitser eller fotos til inspiration, samt arbejdstøj som forklæde eller kittel og en robust saks. Frokost kan medbringes eller købes i BRØKs café.

Delphine Flyvehavn Andersen har baggrund i Maleri og Grafik fra Det Jyske Kunstakademi samt Non-toxic printmaking fra Grafisk Eksperimentarium. Hun har tidligere været forperson for Københavns Grafiske Værksted på Fabrikken for Kunst og Design og er fra 2024 medstifter af og bestyrelsesmedlem i Nørrebros Grafiske Værksted.