TEGNEHOLD FOR BØRN (11-13 ÅR)
Thorvaldsens Museum, København · 900 kr.
Tegnehold for børn 11-13 år finder sted fra 20. oktober til 24. november 2026 på Thorvaldsens Museum i København. Billetter koster 900 kr.
Tegnehold for børn (11-13 år) - efterår 2026
Thorvaldsens Museum starter et tegnehold for børn mellem 11 og 13 år med tegneunderviser og billedkunstner Anne Louise Blicher. Holdet løber over seks gange fra den 20. oktober til den 24. november 2026, tirsdage kl. 15.00-16.45. Prisen er 900 kr. for hele forløbet, og en snack er inkluderet hver gang. Museet sørger for alt materiale.
Undervisningen tager udgangspunkt i grundlæggende tegnetekniske metoder med fokus på iagttagelse, proportioner og at se motivet som enkle former. Museets skulpturer, rum og genstande bruges som motiver, så man kan forvente at tegne rundt på hele museet. Holdet har begrænset antal pladser, så der er god tid til individuel vejledning.
Vi mødes i museets værkstedsrum GIPSERIET på kælderetagen. Den sidste gang, den 24. november, holdes der fernisering kl. 16.00-17.00, hvor børnene og deres voksne er velkomne til en skål og visning af de skabte værker.
Anne Louise Blicher er uddannet i klassisk maleri fra Florence Academy of Art i Göteborg og Firenze og har en postgraduate i Fine Arts fra Kungliga Konsthögskolan i Stockholm. Som underviser formidler hun den klassiske akademiske tegnetradition - den samme tradition, der lå til grund for Thorvaldsens egen uddannelse på Kunstakademiet.
Spørgsmål eller særlige hensyn kan rettes til b337@kk.dk. Læs om museets adgangsforhold på Adgangsforhold - Thorvaldsens Museum.
Datoer: 20.10 / 27.10 / 3.11 / 10.11 / 17.11 / 24.11.2026
Alderstrin: 11-13 år
Pris: 900 kr. (inkl. snack hver gang)











