At vente på Gud sammen med Simone Weil
Vesterbro Bibliotek og Kulturhus, København · Gratis
Læseklub: At vente på Gud med Simone Weil finder sted fra 8. november til 29. november 2026 på Vesterbro Bibliotek og Kulturhus i København. Der er gratis adgang.
Interessen for den franske forfatter og tænker Simone Weil er i vækst i Europa. Hendes tekster om, hvad industrialisering og teknologi gør ved vores opmærksomhed, opleves af mange som ord til tiden, og begreber som "rodfæstelse" føles relevante i nutidens debat.
Denne læseklub tager udgangspunkt i Den Store Forventning - et personligt og velovervejet skrift om at vente på Gud, om tro og tvivl, kærlighed til næsten og bøn. Bogen bevæger sig fra det biografiske over det teologisk-filosofiske til en konkret meditation over Fadervor, og den består af breve og tekster, som Weil sendte til den dominikanske præst Fader Joseph-Marie Perrin. Den danske oversættelse er svær at finde, men der er adgang til en pdf-udgave, som kan downloades.
Læseklubben mødes tre gange på Vesterbro Bibliotek, lokalet "Tom" i voksenafdelingen i stueetagen:
• Søndag den 11. oktober kl. 14.30-16.00: At vente på Gud: tro, tvivl og åndelige erfaringer. Kort biografisk introduktion til Simone Weil ved Lukas J. Kaarby. Læs "Breve" (s. 15-64).
• Søndag den 8. november kl. 14.30-16.00: At elske Gud ubevidst: kirkelige handlinger, verdens skønhed og næsten. Læs "Former for ubevidst kærlighed til Gud" (s. 92-157).
• Søndag den 29. november kl. 14.30-16.00: At bede til Gud: Fadervor. Læs "Om Fader Vor" (s. 158-167).
Lokalet har plads til 12 personer, så tilmelding er nødvendig. Send en e-mail til sognepræst Niels Nymann Eriksen på nne@km.dk. Deltagelse er gratis.











