Når vi synger: fællessang som beredskab
Når vi synger - fællessang på biblioteket finder sted onsdag den 21. oktober 2026 fra kl. 16.00 til 16.50 på Kolding Bibliotek i Kolding.
Fællessang kan noget særligt: den binder mennesker sammen og har historisk fungeret som en form for kulturelt kit i urolige tider, blandt andet under krig. Under corona var fællessang - om end hver for sig - også et fast holdepunkt for mange.
På beredskabsdagen holdes der fællessang på bibliotekets torv. Her synges sange fra Højskolesangbogen med fokus på frihed og fællesskab, værdier der får ekstra vægt, når samfundet er under pres.
Tanken er, at fællessang er mere end musik - det er en måde at mødes og skabe forbindelse på, og at mærke sig som del af et fællesskab, hvilket også er centralt for beredskabet, når hverdagen ændrer sig.
Der stilles højskolesangbøger til rådighed, men man må også gerne tage sin egen med. Værter for arrangementet er Helene Eiler Ernst fra Sangkraft Kolding og bibliotekar Kristoffer Harboe, der også står bag bibliotekets faste vinterkoncept Månedens sange.
📍 Lokale: Torvet











