Rundvisning i det Thottske Palæ 2026
afholdt · 9. oktober 2026
Beskrivelsen er skrevet før begivenheden
Den franske ambassade åbner dørene til det Thottske Palæ og inviterer til omvisning, hvor man kan høre om bygningens historie og se de franske møbler og kunstgenstande, der pryder salonerne.
Tilmelding er obligatorisk og foregår via billetto.dk fra den 1. oktober. Af sikkerhedshensyn kan der højst bestilles én billet ad gangen, og man skal opgive for- og efternavn. Billetten er personlig, og der er ikke adgang uden gyldigt billed-ID. Store tasker er ikke tilladt.











