Maveleje-lege og Babymassage
Tingbjerg Bibliotek\Kulturhus, København · 25 kr.
Maveleje-lege og babymassage for småbørn finder sted fredag den 30. oktober 2026 fra kl. 10.30 til 11.30 på Tingbjerg Bibliotek\Kulturhus i København. Billetter koster 25 kr.
Barselsworkshop
Det er vigtigt for babyens udvikling at ligge meget på maven - det styrker ryg og nakke og lægger grunden til senere at kunne kravle og sidde. Alligevel har mange babyer det svært med maveleje og er ikke meget for det.
På workshoppen får du øvelser, tips og idéer til maveleje-lege med simple og billige redskaber, så du ikke behøver investere i dyrt grej. Anden halvdel handler om babymassage: enkle greb til leg og stimulation, og til at lindre fx en træg mave. Efter undervisningen sendes noter på mail til dem, der ønsker det.
Workshoppen holdes i Salen i stueetagen og er for (bedste)forældre med børn i alderen 0-8 måneder - gravide er også velkomne og kan medbringe en dukke eller bamse. Medbring selv blødt underlag til dig og din baby. Undervisningen er på dansk, men spørgsmål på engelsk er velkomne, og alle kan deltage.
Underviser er aut. fysioterapeut og førstehjælpsinstruktør Marianne Mogensen, www.denfriefys.dk, som har skrevet bogen "Efter fødsel - træning og babyleg". Er du sulten, kan du fra kl. 10 købe en hjemmebagt bolle i Café Mors Varme Hænder eller blive og spise frokost fra kl. 12.
Projektet er støttet af Brønshøj-Husum Lokaludvalg.











