Barselscafé: Baby og Søvn - Oplæg med Berit Andersen
Rytterskolen, København · 60 kr.
Søvn fylder meget, når der er små børn i huset. Kan en lur blive for lang? Er det normalt, at barnet vågner hver anden time? Og hvad gør man, når det tager tre timer at falde i søvn? Søvnmangel påvirker ikke kun hverdagen, men også barnets udvikling og trivsel.
Familiebehandler Berit Andersen har gennem sit arbejde udviklet en særlig interesse for børns søvn. Hun er uddannet socialrådgiver og Marte Meo-terapeut med mange års erfaring i at rådgive børn og forældre, og hendes tilgang er blid og tilknytningsbaseret med udgangspunkt i barnets samlede behov og trivsel.
Oplægget giver konkrete redskaber til at forebygge søvnudfordringer hos det lille barn. Har du et større barn, der kæmper med søvnen, får du også inspiration til, hvordan du kan støtte storesøskende i den periode, hvor søvnen ofte bliver ekstra sårbar, når familien får en ny baby.











