Workshop: Jaqcard og ladderback med Popknit
Brønshøj Kulturhus, København · 350 kr.
Jacquard- og fair isle-teknik går ud på at strikke mønstre med flere farver på samme pind eller omgang. Det giver flotteringer på bagsiden af arbejdet, og bliver de for lange, kan de hænge fast i fingre eller tøj. På denne workshop viser Popknit, hvordan ladderback-teknikken løser netop det problem og sikrer en pæn, funktionel bagside.
Undervisningen dækker introduktion til jacquardstrik, opsætning af ladderback, strik rundt med begge teknikker samtidig og afslutning af ladderback. Undervejs strikker deltagerne i fællesskab et udsnit af mønsteret Diamonds And Pearls Sweater Colour. Du skal kun kunne strikke ret og vrang - erfaring med flerfarvestrik eller strukturstrik er ikke nødvendig. Alle får et kompendium med hjem.
Medbring rundpind 4-6 mm og garn i to farver med stor kontrast - gerne en kvalitet til pind 4-5, fx Peru.
Bag Popknit står Katja Dyrberg, der har strikket i over 40 år. Hun er uddannet bachelor i håndarbejde og har arbejdet som folkeskolelærer i 15 år, og hendes opskrifter kombinerer faglig dybde med en formidling, der er tilgængelig for alle niveauer.











