Workshop: Tunesisk hækling med Helle Kampp
Brønshøj Kulturhus, København · 350 kr.
Workshoppen handler om tunesisk hækling - også kaldet hakning - hvor teknikker fra strik og hækling forenes i strukturerede mønstre og taktile overflader. Den henvender sig til dig, der allerede kender tunesisk ret og vrang og ønsker at bygge videre på det.
I løbet af tre timer arbejdes der med hakning rundt i, mønsterlæsning af diagrammer, ind- og udtagninger samt montering og finish. Der er tid til at eksperimentere undervejs og løbende vejledning, så du bagefter kan fortsætte på egen hånd. Udgangspunktet er teknikker fra bogen Tunesisk hækling til alle årstider af underviser Helle Kampp Mathorne.
Kurset inkluderer garn, kompendie, lån af dobbeltkroget hakkenål 6 mm samt lynlås. Du skal selv medbringe otte markeringshægter og en stoppenål.
Helle Kampp Mathorne er uddannet håndarbejdslærer fra Hellerup Håndarbejdsseminarium og har mange års erfaring med undervisning, design og opskriftsudvikling inden for strik, hækling og hakning. Hun arbejder i dag som freelance hækledesigner for Filcolana.











