Hvad er

Foredrag: Aktiv dødshjælp – en samtale om livets afslutning

tor, 8. oktober 2026 · 19:00 — 21:00

Kulturhuset Indre By, København · 192–200 kr.

Foredrag: Aktiv dødshjælp – en samtale om livets afslutning — Kulturhuset Indre By, København

Journalist og forfatter Freja Marie Polonius har skrevet Døden på recept og er en central stemme i den danske debat om aktiv dødshjælp. Til dette foredrag tager hun fat i de spørgsmål, som sjældent stilles højt: hvad sker der med samfundet, hvis aktiv dødshjælp bliver lovligt, og hvad betyder det for vores forståelse af liv, lidelse og værdighed?

Polonius kredser om de etiske knudepunkter, der opstår, når selvbestemmelse støder mod sygdom og afhængighed. Kan noget være juridisk korrekt og alligevel menneskeligt problematisk? Hvad stiller det sundhedsvæsenet over for, hvis læger på én gang skal redde liv og hjælpe patienter med at dø?

Aftenen er ikke bygget op om færdige konklusioner, men om personlige fortællinger og analyser, der inviterer til tvivl og samtale.

Pressen om Døden på recept: ★★★★★ "Solide argumenter imod statsligt foranstaltet aktiv dødshjælp." - Kristeligt Dagblad. "Et arsenal af brugbar viden. Køb den. Læs den. Tal om den." - Weekendavisen.