Hvad er

Skriveworkshop: Narrativ nonfiktion

man, 2. november 2026 · 16:30 — 18:30

Brønshøj Bibliotek, København · Gratis

Skriveworkshop: Narrativ nonfiktion — Brønshøj Bibliotek, København
Gratis adgang

Narrativ nonfiktion er genren, hvor virkelige begivenheder fortælles med litterære greb. På denne workshop arbejder du med at kombinere research, fakta og personlige stemmer med narrative teknikker, og med at finde balancen mellem dokumentation og kunstnerisk frihed.

Workshoppen giver konkrete redskaber inden for fire områder: research og kildekritik, narrative teknikker (scener, dialog, perspektiv), etik og ansvar over for dem, hvis historier du fortæller, samt din egen stemme og personlige vinkel. Undervisningen veksler mellem korte skriveøvelser, konkrete eksempler og fælles sparring.

Underviser er Mette Mayli Albæk - journalist, forfatter og forlagschef for nonfiktion på Politikens Forlag - med baggrund som undersøgende journalist og redaktør.

Workshoppen er for voksne og foregår kl. 16.30-18.30 i arrangementslokalet på 1. sal på Brønshøj Bibliotek. Deltagelse er gratis, men kræver tilmelding via Billetto. Medbring din egen computer og/eller papir og pen, da der ikke stilles computere til rådighed. Spørgsmål kan sendes til litteraturformidler Emma på b67j@kk.dk.