Hvad er

All You Read Is Love: Monstre, magt og mørke længsler

tor, 17. september 2026 · 17:00 — 18:30

Hovedbiblioteket, København · Gratis billetter

All You Read Is Love: Monstre, magt og mørke længsler — Hovedbiblioteket, København
Gratis adgang

Hovedbiblioteket og romance-nyhedsbrevet All You Read Is Love sætter i samarbejde med Golden Days fokus på C. A. Wolters, der var blandt de første til at bringe romantasy til et dansk publikum med serien 'Det røde daggry'. Arrangementet finder sted på Store Scene, 4. sal.

Wolters mødes med to af nyhedsbrevets redaktører - litteraturformidler Signe Marie Højlund Frøslev og bibliotekar Lene Zibrandtsen fra Valby Bibliotek - til en grundig gennemgang af seriens to første bind. På bordet ligger alt det, der gør romantasy til romantasy: farlige begær, forbudte relationer, moralsk tvivlsomme kærlighedsinteresser og figurer, der hellere vælger krig end terapi. Og magien. Og hinanden.

Bind 1 følger Shiroin, datter af Storkejseren, der hele livet har hørt en indre stemme - en hvisken hun kalder ormen - som kræver lydighed. Hun vil have tronen, men kejserens liv og imperiets ti konger står i vejen. Da ormen opfordrer til vold, lægger hun en mere risikabel plan og drager ud med livvagten Kiel gennem krigsramte riger, mens en profeti om dommedagskrig ulmer og mørke kræfter vokser frem fra Ødelandet. I bind 2 har kejserinde Shiroin besejret Blodfyrsten og sikret sig tronen - men imperiet vakler, kongerne konspirerer, drømmeheksens mareridt trænger ind i hendes forstand, og fjenden samler sig i nord. Shiroin må holde balancen mellem pligt, sindssyge og løftet til sin elsker i en verden, hvor løgne slår lige så sikkert som våben.

Har du spørgsmål eller tanker, kan du sende dem på forhånd ved at svare på seneste udgave af All You Read Is Love-nyhedsbrevet eller skrive direkte til litteraturformidler Mathias - ellers kan du tage dem med på dagen. Gratis billetter fås via Billetto; bemærk at udsynet til scenen er begrænset fra visse pladser. Arrangementet er en del af Golden Days 2026.