Genopdaget: Dea Trier Mørch med Pernille Ibsen og Johanne Mygind
Hovedbiblioteket, København · Gratis
Aftenen sætter fokus på Dea Trier Mørch (1941-2001) - hendes kunstneriske virke, hendes forfatterskab og de spørgsmål, hendes bøger stadig rejser om moderskab, politisk fællesskab og det danske velfærdssamfunds forandringer. Arrangementet finder sted i forbindelse med 'Klassikerdagen'.
Mørch nåede et bredt publikum med romaner som 'Kastaniealleen' (1974), 'Vinterbørn' (1976) og 'Hvide løgne' (1995). 'Vinterbørn' solgte over 100.000 eksemplarer og blev filmatiseret i 1978. Romanen følger 18 kvinder indlagt på Rigshospitalets fødeafdeling i 1975, hvor sociale skel midlertidigt ophæves - indtil kvindernes mænd dukker op.
Forfatter og journalist Pernille Ipsen, der er ved at udgive 'Spring' - den første store biografi om Mørch - taler om sit arbejde med forfatterskabet. Hun er i samtale med Johanne Mygind, der debuterede med 'Kærlighedens år' (2021) og i 2025 udsendte romanen 'Giftig'.
Adgang er gratis, og der er ingen pladsbilletter. Salen på 4. sal, Store Scene, Københavns Hovedbibliotek, åbner kl. 16.30, og programmet løber fra kl. 17.00 til 18.00. Fra Centralsalen (indgang fra Krystalgade) fører elevator og trapper til højre op til etagen - scenen ligger til højre, når du stiger ud. Vær opmærksom på, at udsynet til scenen er begrænset fra visse pladser, så det kan betale sig at møde op i god tid.











