Hvad er

Mit barns første ord

tir, 6. oktober 2026 · 11:00 — 12:00
Flere datoer: 8. december

Hovedbiblioteket, København · gratis entré

Mit barns første ord — Hovedbiblioteket, København
Gratis adgang

Babyer kommunikerer aktivt fra fødslen - det går typisk bare et år, før de første ord kommer. Dette foredrag handler om, hvordan sprog og kommunikation udvikler sig i løbet af det første leveår, og hvad du som forælder kan gøre for at støtte den udvikling.

Oplægsholder Anja Elisabeth Sand er musikpædagog fra konservatoriet og logopæd. Hun har undervist babyer og forældre siden 2000 og arbejder i dag som logopæd i Gladsaxe Kommune med børn fra 0-16 år. Ud over oplægget tager hun praktiske øvelser med: sang, brug af stemmen og teknikker til at skabe fælles opmærksomhed.

Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding på forhånd, da der er begrænset plads. Billetten gælder for én voksen og ét barn i alderen 2-12 måneder. Kan I ikke komme alligevel, så meld afbud til hblaes@kk.dk.

Foredraget foregår på 4. sal. Barnevogne og klapvogne må ikke tages med derop, men der er barnevognsparkering i stueetagen på det røde gulv. "Mit barns første ord" er en del af Københavns Hovedbiblioteks faste tilbud, hvor faglige eksperter holder oplæg om bl.a. sprog, motorik, sang, læsning, ernæring, søvn og rytmik.