Månedens debutant: Nana Fatou
Hovedbiblioteket, København · Gratis entré med billet
Nana Fatous debutsamling 'Toubab' handler om at have rødder i to lande - Danmark og Gambia - og om den familie, der på én gang er ens egen og alligevel fjern. Digtene bevæger sig gennem emner som race, migration, kærlighed og sorg, men holder også fast ved de stille, næsten ordløse øjeblikke, hvor mennesker stræber efter at forstå hinanden.
Bogen fik en god modtagelse, men satte samtidig gang i en diskussion om selve poesiens grænser: hvad er egentlig et digt, og hvad forventer vi af litteraturen, når nye stemmer tager ordet?
Mandag den 24. november kl. 17.00-18.15 møder du Nana Fatou til arrangementet Månedens debutant på LIVE, Store Scene, 4. sal, Københavns Hovedbibliotek. Hun taler om arbejdet bag 'Toubab', om at skrive om tilhørsforhold og migration, og om den samtale bogen har sat i gang. Litteraturformidler Mathias Emil Stenrøs interviewer hende. Nana Fatou (f. 2000) er opvokset i Sønderborg og går på Forfatterskolen. Forhåndskendskab til bogen er ikke nødvendigt.
Fri entré med billet. Bemærk at udsynet til scenen er begrænset fra visse pladser. 4. sal nås fra Centralbibliotekssalen (indgang fra Krystalgade) via elevator eller trappe til højre, eller via rulletrapperne til 3. sal og derfra en trappe op - sceneområdet ligger til højre.











