Hvad er

Skriveworkshop: At skrive plot og troværdige miljøer

tor, 26. november 2026 · 10:00 — 12:00

Hovedbiblioteket, København · Gratis

Skriveworkshop: At skrive plot og troværdige miljøer — Hovedbiblioteket, København
Gratis adgang

Workshoppen gennemgår grundlæggende teknikker inden for plotstruktur og karakteropbygning med afsæt i konkrete eksempler fra danske og udenlandske forfattere. Undervejs er der korte skriveøvelser samt tid til samtale og spørgsmål.

Underviser er Tonny Vorm, cand.mag. i engelsk, litteraturanmelder på Information og forfatter til fagbøger, essays og biografier - samt romanerne Spor i sneen (2022), De navnløse (2014) og Farlig siesta (2026).

Workshoppen er gratis og målrettet voksne, men kræver tilmelding på Billetto. Den foregår i lokalet Othello på Christianshavns Bibliotek: følg højre væg ind gennem biblioteksrummet og drej om første hjørne - Othello ligger som sidelokale langs samme væg. Biblioteket er tilgængeligt via trappe og elevator.

Der stilles ikke computere til rådighed, så medbring din egen og/eller papir og pen. Bordpladsen er meget begrænset, og du skal muligvis sidde med computer eller papir i skødet - der tilbydes en skriveplade som underlæg. I biblioteksrummet er der en kaffeautomat; vand må du selv medbringe.

Københavns Biblioteker afholder skriveworkshops over hele byen hver måned med skiftende temaer og undervisere. Hver workshop er et enkeltstående arrangement på to timer - ikke et forløb.