Hvad er

Skriveworkshop: Kom i gang med din børnebog

fre, 28. august 2026 · 10:00 — 12:00

Hovedbiblioteket, København · Gratis

Skriveworkshop: Kom i gang med din børnebog — Hovedbiblioteket, København
Gratis adgang

Prisbelønnet børnebogsforfatter Rebecca Bach-Lauritsen tager udgangspunkt i sin nye bog "Når jeg bliver lille igen" og guider deltagerne gennem oplæg og skriveøvelser til at komme i gang med en børnebog. Workshoppen henvender sig til voksne, varer to timer og er gratis - men kræver tilmelding via Billetto.

Arrangementet foregår på Københavns Hovedbibliotek, 4. sal, LIVE. Bordpladsen er meget begrænset, så forvent at sidde med computer eller papir i skødet. Medbring selv computer og/eller papir og pen, da der ikke stilles computere til rådighed. På etagen er der en vandpost og en kaffeautomat - tag en dunk eller flaske med til vand.

4. sal nås via elevator eller trappe til højre, når du går fra Krystalgade ind i Centralsalen, eller via rulletrapperne til 3. sal og derfra ad trappen til højre. Sceneområdet ligger til højre, når du ankommer til etagen.

Rebecca Bach-Lauritsen modtog i 2026 Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat i litteratur. Skriveworkshops på Københavns Biblioteker er enkeltstående arrangementer med skiftende temaer og undervisere - ikke forløb. Spørgsmål kan rettes til litteraturformidler Poul-Louis på i343@kk.dk.