Hvad er

Skriveworkshop: Lav et godt plot

fre, 2. oktober 2026 · 10:30 — 12:30

Hovedbiblioteket, København · Gratis

Skriveworkshop: Lav et godt plot — Hovedbiblioteket, København
Gratis adgang

Boris Hansen har i 20 år udgivet store romanserier med fokus på overraskende plots og karakterer, man har lyst til at følge over flere tusind bogsider. I denne workshop underviser han i plot og karakterudvikling - både grundlæggende teknikker, som alle forfattere og forfatterspirer bør kende, og tricks han selv har udviklet undervejs.

Hansen debuterede i 2006 med kriminalromanen "Marburg-eksperimentet" og har siden udgivet adskillige science fiction- og fantasy-serier. Han arbejder desuden med verdensopbygning og længere fortællinger i digitale formater.

Workshoppen er for voksne og foregår på Københavns Hovedbibliotek, 4. sal (lokale: LIVE). Deltagelse er gratis, men kræver tilmelding på Billetto. Der stilles ikke computere til rådighed, så medbring din egen laptop og/eller papir og pen - bordpladsen er meget begrænset, og du skal formentlig sidde med det i skødet. En skriveplade kan lånes. På 4. sal er der vandpost og kaffeautomat, men ingen anden forplejning, så medbring selv en vanddunk eller flaske.

Københavns Biblioteker arrangerer hver måned enkeltstående skriveworkshops af to timers varighed rundt om i byen med skiftende temaer og undervisere. Spørgsmål kan rettes til litteraturformidler Poul-Louis: i343@kk.dk