Hvad er

VENTELISTE! Månedens debutanter: Sigrid Adamsson og Oline Hyllested Madsen

tir, 1. september 2026 · 17:00 — 18:15

Hovedbiblioteket, København · Gratis entré

VENTELISTE! Månedens debutanter: Sigrid Adamsson og Oline Hyllested Madsen — Hovedbiblioteket, København
Gratis adgang

Obs! Arrangementet har venteliste - skriv dig på den. Der kommer løbende afbud, så chancen for at få en plads er reel.

To debutforfattere deler scenen, når Månedens debutant vender tilbage til Hovedbiblioteket tirsdag den 1. september kl. 17.00-18.15. Sigrid Adamsson og Oline Hyllested Madsen taler om hver sin roman med litteraturformidler Mathias Emil Stenrøs som interviewer.

'Skyerne' af Sigrid Adamsson kredser om ungdommens frihed og længsel, kærlighed og sorg - skrevet med psykologisk og poetisk præcision. Oline Hyllested Madsens 'Dullerne' udforsker de fællesskaber og følelser, der opstår mellem piger og unge kvinder bag toiletternes lukkede døre, med en blanding af humor, ømhed og alvor. Begge romaner leger med genren og veksler mellem det lette og det tunge, og begge kredser om venskabet som tema.

Man behøver ikke have læst bøgerne for at få noget ud af samtalen. Arrangementet foregår på LIVE, Store Scene, 4. sal, og adgangen er fri med billet - pladser kan ikke reserveres på forhånd, og fra visse siddepladser er udsynet til scenen begrænset.

Om forfatterne
Sigrid Adamsson (f. 1994) arbejder til daglig som oversætter og kritiker; 'Skyerne' er hendes debut. Oline Hyllested Madsen (f. 1999) er uddannet fra den svenske Biskops Arnös Författarskola, og 'Dullerne' er hendes første roman.

Om Månedens debutant
Hver måned inviterer Hovedbiblioteket nye debuterende forfattere op på scenen på samme vilkår som etablerede navne - til at fortælle om, hvad de skriver, og hvordan og hvorfor de gør det.

Find vej til LIVE, 4. sal
Fra Centralsalen (indgang fra Krystalgade) er der tre muligheder: elevatoren til højre for indgangen (scenen ligger til højre, når du træder ud), trapperne samme sted op til 4. sal, eller rulletrapperne til 3. sal og derfra ad trappen til højre op til 4. sal.