Skriveworkshop på barsel: Forvandlinger
Hovedbiblioteket, København · Gratis
På denne workshop undersøger vi, hvad forvandlinger kan gøre ved vores skrift. Med korte teksteksempler fra litteraturen - ny som gammel - og skriveøvelser, bl.a. med Tarotkort, inviteres deltagerne til at skrive om temaet på deres egen måde. Til sidst læser vi teksterne op for hinanden. Ingen krav om tidligere skriveerfaring.
Workshoppen ledes af Ingrid Nymo, der debuterede i 2021 med romanen Kloster (shortlistet til Munch Christensens debutantpris). Hendes anden roman Den Røde Hane udkom i 2024 og blev nomineret til DR Romanprisen, og i juni 2026 udkom digtsamlingen Humbabas Hoved. Hun har desuden i flere år undervist i kreativ skrivning på bl.a. Testrup Højskole, Billed- Medieskolen og Skrivekunstskolen i Århus.
Workshoppen er tilrettelagt til forældre på barsel: der er plads til at tage barnet med, og det er fint at gå til og fra øvelserne efter behov. Medbring gerne et tæppe og evt. legetøj til barnet samt skriveblok og noget at skrive med - eller computer. En skriveplade kan lånes på stedet. På 4. sal er der vandpost og kaffeautomat, men ingen anden forplejning, så medbring selv noget at drikke.
Deltagelse er gratis, men kræver tilmelding på Billetto. Workshoppen foregår på Københavns Hovedbibliotek, 4. sal (LIVE). Fra hovedindgangen på Krystalgade kan du komme op med elevator, trappe eller rulletrappe til 3. sal og derfra en trappe op. Sceneområdet ligger til højre, når du ankommer til etagen. Spørgsmål kan rettes til litteraturformidler Poul-Louis: i343@kk.dk.











