Kirke-kapitlet i Ulysses
Vesterbro Bibliotek og Kulturhus, København · Gratis
"Circe"-kapitlet fra Ulysses regnes blandt de mest ekstremt skrevne tekster i verdenslitteraturen. Joyce selv mente, at kun en tynd film skilte det fra vanvid.
Kapitlet er formet som et drama og fører læseren ind i Dublin Nighttowns hallucinatoriske verden, hvor hovedpersonernes skjulte fantasier, skyldfølelser og frygt udspiller sig i et moderne inferno af seksualitet, religion og magt. "Circe" tegner et billede af et Irland fanget mellem katolsk moral, kolonihistorie og længsel efter frigørelse.
Foredraget ser nærmere på, hvordan Joyce bruger grotesk humor, symbolik og teaterform til at udfordre grænserne mellem kunst, identitet og bevidsthed. Foredragsholder er Benjamin Boysen, mag.art., ph.d. og dr.phil. i litteraturvidenskab fra Syddansk Universitet.
Arrangementet foregår i samarbejde med Det Danske James Joyce Selskab. Lokale: "Toves Rum" i stueetagen (voksenbiblioteket) på Vesterbro Bibliotek og Kulturhus.











