Skriveworkshop: Onde og usympatiske karakterer – med Amalie Langballe
Vesterbro Bibliotek og Kulturhus, København · Gratis
I denne skriveworkshop er det de karakterer, vi ikke kan lide - men heller ikke kan slippe - der er i centrum: Jagoerne, Heathclifferne og Anna Kareninerne. Vi diskuterer, hvad der gør en usympatisk karakter overbevisende, og prøver selv kræfter med at skrive om det onde.
En stor del af workshoppen handler om, hvordan man skriver ærligt om det ubehagelige ved mennesket - og dermed også ved sig selv. Hvordan får man sine egne fordomme og holdninger ud af ligningen?
Du får konkrete redskaber til den overbevisende personkarakteristik, de betydningsbærende detaljer, kunstnerisk tyveri (at arbejde med referenceværker og låne fra virkeligheden uden at ende i en kopi eller en dagbog) og til at sætte karaktererne i spil i et sammenhængende narrativ. Workshoppen veksler mellem oplæg, diskussion og kortere skriveøvelser med plads til sparring undervejs.
Amalie Langballe er journalist, litteraturkritiker og forfatter. Hun har vundet Politikens Litteraturpris for romanen elskende og udgav senest essaysamlingen Nye Dyder om Biblen.
Lokale: Toves Rum i stueetagen.











