Gratis rejseforedrag om Sydafrika med dansk rejseleder i København
Risskov Rejser holder gratis rejseforedrag om rundrejsen "Naturrige Sydafrika - Safari, Garden Route & Cape Town". Foredraget præsenteres af rejseleder Steen Ramsgaard og dækker Sydafrika som rejseland, rejsens vigtigste højdepunkter - herunder Kruger National Park og Cape Town - samt mulighed for at stille Steen spørgsmål. Der serveres snacks og drikkevarer.
Steen Ramsgaard er freelancejournalist, rejseleder, foredragsholder og forfatter. Han har arbejdet som journalist i over 35 år, bl.a. som redaktionssekretær på Politikens udlandsredaktion og reporter på TV-Avisens udlandsredaktion, hvor han dækkede Golfkrigen 1990-91 med reportagerejser til Jordan, Irak og Israel samt Jugoslaviens opløsning og Balkankrigene i 1990'erne. I 2016 udgav han bogen "Krigen i Europas baggård" om Jugoslaviens opløsning - og det var den, der åbnede døren til hans første rejseledjob. Siden har han ledet ture til Central- og Sydøsteuropa, Mellemøsten, Afrika og Asien, ofte til lande han tidligere har dækket som udenrigsreporter.
Tilmelding er gratis. Læs mere om selve rejsen på Risskov Rejsers hjemmeside.











