AMERIKA - Teatret Slotsgården v. KUNSTEN i Aalborg - Under åben himmel
Kunsten Museum of Modern Art Aalborg, Aalborg
AMERIKA - frit efter Kafkas ufuldendte roman fra 1927. Fem skuespillere fra Teatret Slotsgårdens ensemble spiller en tragikomisk forestilling under åben himmel på KUNSTEN Museum of Modern Art Aalborg.
Historien følger europæeren Karl, der ankommer til New York med håbet om en ny start. Derfra bærer det ud på et roadtrip gennem socialklasser og forvrængede landskaber, fyldt med outrerede møder mellem mennesker der aldrig rigtig forstår hinanden - i en tid der langsomt opløses. Romanen fik aldrig en slutning, og det afspejler sig i forestillingen: om Karl bliver til Carl, om han tager afsked med Amerika, eller om amerikanerne er dem der skal lære os noget, forbliver åbent.
Regnvejrspolitik: Forestillingen aflyses ikke på forhånd, selv ved regn på spilledagen. Opstår der vedvarende regn under forestillingen, sættes den på pause. Regner det stadig efter 30 minutter, aflyses forestillingen, og billetter byttes til en anden spilledag. Er mere end halvdelen af forestillingen gennemspillet inden afbrydelse, refunderes billetten ikke - man er dog velkommen til en billet til en anden dag. Er mindre end halvdelen spillet, kan billetten refunderes. Begynder det at regne ved forestillingens start, ventes der maksimalt 30 minutter, hvorefter forestillingen aflyses hvis regnen fortsætter.











