Barolo Vinsmagning
Alverdens Vine ApS, Farum · 400 kr.
Barolo-vinsmagning med besøg af producenten Matteo Ozzano og importøren Mickey Jensen. Onsdag d. 2. september kl. 18.00-21.00, kuvertpris: 400 kr.
Matteo Ozzano tager hele sortimentet med: hvide vine, røde vine og enkeltmarks-baroloer fra vinhuset Rocche Costamagna - plus en lille overraskelse. Aftenen foregår som klassisk langbordsservering med italienske delikatesser og antipasti, der matches til vinene.
Rocche Costamagna er et familieejet vinhus i La Morra i Piemonte, der har produceret vin siden 1841. De er særligt kendte for vine fra cru-marken Rocche dell'Annunziata, og deres signaturvin Barolo Rocche dell'Annunziata er en terroir-drevet Barolo med noter af røde frugter, roser, lakrids og balsam. Vinene fremstilles efter klassiske metoder med lang lagring på store egetræsfade (botti).











