Hvad er

Monstre i planternes verden – særrundvisning i Botanisk Have

tir, 8. september 2026 · 16:30 — tor, 17. september 18:00

Botanisk Have, København · 110–150 kr.

Monstre i planternes verden – særrundvisning i Botanisk Have — Botanisk Have, København

Planternes verden rummer mere end smukke blomster. I kampen om sol, næring og bestøvning gælder alle kneb - og det er den mørke side af den verden, denne rundvisning handler om.

På turen møder du kødædende planter, kæmpeåkander, kvælere, snyltere, parasitter og dødeligt giftige arter, og undervejs ser vi på de planter der har inspireret fiktionens plantemonstre og planteskurke. Ruten går gennem Palmehuset og haven med særligt fokus på planternes grumme adfærd. Rundvisningen er en del af Golden Days-festivalen, der i år har 'Monstre' som tema i samarbejde med mere end 100 kulturinstitutioner.

Billetten giver desuden gratis adgang til ét selvstændigt besøg i Palmehuset samme dag inden for normal åbningstid - bestil tid til dette i webshoppen. Bemærk at adgangen til dele af Palmehuset i øjeblikket er begrænset på grund af renovering.

Praktisk:
Varighed: 1½ time. Maks. 25 deltagere. Rundvisningen henvender sig til voksne. Mødested: hovedindgangen til Botanisk Have, Gothersgade 126 (nær Nørreport Station) - rundviseren lukker gæsterne ind, da turen foregår efter havens lukketid. Rundvisningen starter til tiden; det er ikke muligt at tilslutte sig efter start. Billetten vises ved fremmøde. Kørestolsbrugere kan desværre ikke deltage, da ruten går ad trapper i det fredede Palmehus og/eller på stenhøjene. Billetter kan under normale omstændigheder ikke byttes eller refunderes; ved aflysning gives besked via mail fra Billetto, og billetprisen refunderes automatisk. Der tages forbehold for ændringer på grund af vejrforhold eller renoveringsarbejde i Palmehuset.