The Broken Beats
The Broken Beats bryder ud af flere års dvale med en release- og comeback-turné i 2026 i forbindelse med udgivelsen af deres syvende album, Rivera Dreams.
Bandet har netop supportet den svenske gruppe Atomic Swing på alle shows i deres Danmarksturné og spillede desuden support for The Libertines på to udsolgte koncerter i Schweiz i sommeren 2025. I storhedstiden optrådte de på alle de store danske festivaler, udsolgte utallige spillesteder og stod på scenen i Tivoli og som support for Nephew i KB-Hallen.
Deres musik - som de selv kalder "whirling power pop" - har rod i pop og rock med britiske og svenske inspirationer, men rummer også eksperimenterende elementer fra andre genrer. Hits som Essentials og The Rules (sidstnævnte blev temasang til DR2-programmet "Manden med de gyldne ører" med Nikolaj Steen) har gjort dem til Ugens Uundgåelige og er tilsammen spillet ca. 4.000 gange på P3, P4 og P6.











