Hvad er

Kimbo - Gadens Stemmer

lør, 12. september 2026 · 11:00 — 12:30
Flere datoer: 17. oktober

Christianshavn, Christianshavns Torv, København · 209 kr.

Kimbo - Gadens Stemmer — Christianshavn, Christianshavns Torv, København

Kimbo voksede op med forældre fanget i misbrug og blev tidligt anbragt - først på børnehjem, siden i plejefamilie. Svigtene begyndte der, og fulgte hende videre som systembarn: diagnoser, en følelse af at stå udenfor og de første ar på sjælen.

Traumer forsvinder ikke af sig selv. Hendes voksede sig større, gentog sig og blev til nye. Vold, overgreb og en konstant forvirring om egen identitet prægede ungdommen - og siden blev misbrug, prostitution og hjemløshed en del af hverdagen, ikke som frie valg, men som desperate overlevelsesstrategier, når gamle sår åbnede sig igen. Som 18-årig fik hun selv et misbrug - en måde at føle forbindelse til den biologiske familie på, for nu var hun misbruger ligesom dem.

På sin tur i Gadens Stemmer fortæller Kimbo råt og ærligt om, hvordan svigt i familien kan starte en ond spiral, hvor traumer føder nye traumer - men også om kampen for at holde fast, finde sin identitet midt i kaos og begynde at tage livet tilbage.