Sammenskrivninger 14 september
Tranquebar Boghandel, København · 95 kr.
SAMMENSKRIVNINGER er en fælles skrivemorgen, hvor du sætter dig ned og arbejder på din egen tekst - uanset om det er et arbejdsprojekt, selvrefleksion, et LinkedIn-opslag eller et bogmanuskript. Det sker mandag den 14. september fra kl. 09.30 til 11.30.
For enden af langbordet sidder Lars AP, stifter af bevægelsen Fucking Flink og forfatter til halvanden håndfuld bøger. Han skriver på sin næste bog - en historie om en 23-årig supermarkedsassistent, der viser sig at være en flink superhelt - og bruger netop disse morgener som skub til at komme i mål.
Du behøver ikke fortælle de andre, hvad du arbejder på. Det eneste, der kræves, er ro og koncentration, så mød op et par minutter før kl. 09.30.
Deltagelse koster 95 kr. og inkluderer en kop te eller kaffe. Medbring din egen computer eller notesbog. Spørgsmål kan sendes til lap@fflink.dk.











