Gadefortællinger
Café Sonja, København · 0 kr.
Den 23. september kl. 16.15-17.15 inviterer Settlementet til gadevandring i Saxogade - verdens første og eneste socialøkonomiske gade. Forstander Vibeke Vinther og tidligere forstander og stifter Johs Bertelsen guider turen og fortæller om gadens historie og hverdag.
Vibeke Vinther fortæller om Settlementets nuværende arbejde, hvor op mod 100 borgere ugentligt er i skræddersyet praktik i en af gadens ni butikker. Johs Bertelsen ser tilbage på tankerne bag den bevægelse, han satte i gang for præcis 40 år siden. Tilsammen kommer de rundt om Saxogades udvikling, gadens evne til at tilpasse sig tiden og Settlementets fokus på stærke fællesskaber som forandringskraft.
Arrangementet er primært for medlemmer af KLUB400, hvor man støtter Settlementets arbejde med 40 kr. om måneden. Som medlem får man et kaffekort på 10 kopper kaffe til Café Sonja samt en særlig jubilæums-mulepose. Vil du med på turen, kan du melde dig ind på www.settlementet.dk/haab40.
Efter vandringen er der kage i Café Sonja - og mulighed for at bruge sit kaffekort. Husk tilmelding, så der er kaffe og kage nok. Vi mødes udenfor Café Sonja, Saxogade 86.











