Hvad er

I Sporene på Slavehandlen

lør, 26. september 2026 · 11:00 — 13:30

Christians Kirke, København · 130 kr.

I Sporene på Slavehandlen — Christians Kirke, København

I næsten 250 år var Danmark kolonimagt i Caribien og førte i over 100 år slavehandel med mennesker købt på Guldkysten. De slavegjorte blev fragtet fra de danske forter til Vestindien, hvor de bl.a. blev tvunget til at arbejde i sukkerrørsmarkerne for at skaffe det "hvide guld". Sporene efter denne handel er mange i København - ikke mindst på Christianshavn, der var udgangspunkt for næsten alle handelskompagnierne, købmændene og de sømænd, der satte liv og helbred på spil i den danske kolonihandel.

Turen følger trekantshandlens spor: hvor de involverede boede på tværs af samfundslag, hvor handelskompagnierne havde skibsværfter og pakhuse, og hvad den florissante handelsperiode betød for dem, der tjente formuer på den - synligt i dag i Frederiksstadens palæer. Undervejs hører vi om konkrete skæbner knyttet til slavehandlen: Peter von Scholten, der "frigav" slaverne, Guvernør Gardelin med det berygtede slavereglement, og vestindiske og afrikanske skæbner, der endte i København - som slaver, frie eller fanger. De mest prominente var de fire oprørsdronninger fra Skt. Croix, som endte i byens kvindefængsel.

Turen starter ved Strandgade 4 på Christianshavn (1401 KBH), krydser havnen og slutter ved Vestindisk Pakhus, Toldbodgade 40 (1253 KBH).

Mere info: https://www.facebook.com/profi... - Kan du ikke vente, så tag en forsmag her: https://go.storyhunt.io/tours/... eller https://go.storyhunt.io/tours/...