Hvad er

Besat og begæret: En samtale med Cecilie Lind om skabelse, besættelser og begær

ons, 7. oktober 2026 · 17:00 — 18:30

Herkules Pavillonen Café, København · 100–150 kr.

Besat og begæret: En samtale med Cecilie Lind om skabelse, besættelser og begær — Herkules Pavillonen Café, København

Den 7. oktober kl. 17.00-18.30 gæster forfatter Cecilie Lind Herkules Pavillonens førstesal for en samtale om sin seneste roman Bristefærdig, der udkom i marts 2025. Romanen er beskrevet som en fortælling om at elske det monstrøse og kæmpe til døden for sin kærlighed og sandhed - og Cecilie Lind er i 2025 nomineret til Politikens Litteraturpris for bogen.

**Om Bristefærdig:** En kvinde i trediverne lever ensomt med en hjemløs kærlighed. Hun får et barn med en mand, men straks efter fødslen bliver barnet taget fra hende. I journalen står, at hun har fået fjernet en tumor og lider af paranoide vrangforestillinger - at hun tror, hun er blevet mor. Men det ved hun, at hun er. En nat bryder hun ind på hospitalet og henter sin datter. Bristefærdig af kærlighed søger hun tilflugt i et gammelt hus i skoven, mens maden langsomt slipper op og et sultent dyr lusker udenfor. Hvor længe kan mor og barn overleve med en sandhed, som alle kalder løgn?

Om Cecilie Lind: Lind er uddannet fra Forfatterskolen i 2013, men debuterede allerede i 2010 med digthæftet Ulven åd min eyeliner. I 2019 udkom langdigtet Mit barn på Gyldendal, og i 2022 fulgte romanen Pigedyr, der vandt Kritikerprisen og var nomineret til DR Romanprisen, Politikens Litteraturpris, Jyllands-Postens Litteraturpris og Montanas Litteraturpris. Pigedyr er oversat til norsk, svensk, engelsk og tysk, er blevet til et teaterstykke og er på vej som film.

Arrangementet finder sted i Kulturpavillonen, som holder til i Herkules Pavillonen i Kongens Have. Billet koster 150 kr. (100 kr. for studerende).