Hvad er

Temaaften - Hvad mener du med det?

ons, 7. oktober 2026 · 18:45 — 21:00

Plads til Forskel, Gullestrup · 75 kr.

Temaaften - Hvad mener du med det? — Plads til Forskel, Gullestrup

Temaaftenen henvender sig til dig, der kender til at være drænet for energi, har relationer der fylder for meget, eller som gerne vil forstå og håndtere sine relationer bedre. Gennem oplæg, små øvelser og dialog får du praksisnære mentale værktøjer til at stoppe overtænkning, slippe pleasergenet og finde mere ro i dig selv.

Indholdet trækker på viden fra metakognitiv terapi, positiv psykologi, de 3 Principper og coaching - alt sammen baseret på den nyeste psykologiske forskning. Konkret kan du forvente at blive klogere på dit sind og dine vaner, få nye vinkler på dine relationer og arbejde med at blive din egen bedste ven frem for at fokusere på, hvad andre tænker om dig.

Foredragsholder, konsulent og coach Gitte Hedegaard deler både faglig viden og egne erfaringer. Hun har selv levet med en skizofren mor, alkohol i hjemmet, seksuelle overgreb, spiseforstyrrelse, flere depressioner, angst og er diagnosticeret med ADHD og bipolar lidelse. Som hun selv siger: "Jeg har levet det meste af mit liv med at prøve på at 'passe ind'. Jeg var pleaseren der forsøgte at gøre alle andre tilfredse og trådte på mig selv igen og igen. Først da jeg satte fokus på og arbejdede med mine relationer, fandt jeg hjem i mig selv."

Tidligere deltagere siger bl.a.: "Jeg er blevet så meget klogere på, hvorfor jeg reagerer, som jeg gør" (Lise, 42 år), "Jeg brugte værktøjerne allerede, da jeg kom hjem" (Jan, 53 år) og "Mange ting gik op for mig i dag" (Laura, 24 år).