Hvad er

Workshop: BH-kursus

lør, 10. oktober 2026 · 10:00 — søn, 11. oktober 16:00

BRØKs tekstilværksted, København · 880 kr.

Workshop: BH-kursus — BRØKs tekstilværksted, København

Kurset strækker sig over en weekend, begge dage kl. 10-16. Vi starter med en gennemgang af materialer, så du har et godt grundlag for at vælge det rigtige til din bh. Derefter ser vi på opsyede modeller, inden du vælger model og går i gang med at tegne mønster op, klippe ud og sy.

Det er en forudsætning, at du er fortrolig med din symaskine, og at den er i brugbar stand. Undervejs gennemgås relevante teknikker som påsyning af elastik, tubebånd og lignende, alt efter hvad der er brug for.

Det anbefales at medbringe din egen symaskine - der er dog symaskiner på værkstedet. Derudover skal du bruge: blyanter, mønsterpapir, tegnetrekant eller lineal, knappenåle, papirsaks, skarp stofsaks, en lille spids saks, opsprætter, symaskinenåle til strækstof samt sytråd i de farver, du ønsker at sy i.

Underviser medbringer desuden materialer til videresalg, herunder bøjler - som kan være svære at købe uden at kunne prøve dem først.