Salonaften med Marie Foegh og Julie Gerdes
Salonaften med Marie Foegh og Julie Gerdes finder sted mandag den 19. oktober 2026 fra kl. 17.30 til 23.59 på Granola i København. Billetter koster 450 kr.
Til denne salonaften på Granola mødes Marie Foegh og Julie Gerdes til en samtale om kvinder, krop, arbejdsliv, sundhed og de strukturer, der former vores liv.
Marie Foegh er speciallæge i gynækologi og obstetrik, forsker og internationalt anerkendt ekspert i hormoner og kvinders sundhed. Hun har i mange år arbejdet med kvindelige kønshormoner, hormonelle forandringer og overgangsalder - gennem forskning, undervisning og klinisk praksis. Aktuelt udgiver hun bogen Østrogen, der undersøger, hvad der sker i kvindekroppen, når østrogenniveauet falder, og sætter fokus på overgangsalder, hormonbehandling og den historiske tendens til at overse kvinders symptomer og sundhed.
Julie Gerdes er partner i EY og Head of People Sustainability & Employment Law med mere end 25 års erfaring inden for arbejdsret, HR og People & Culture. Hun er en markant stemme i debatten om arbejdsliv, ledelse, diversitet og inklusion, skriver månedlig klumme i Børsen og har en akademisk baggrund i litteraturhistorie og filosofi. I sit arbejde har hun blandt andet beskæftiget sig med neurodiversitet og med, hvordan arbejdspladser kan indrettes, så flere forskellige mennesker trives og bidrager.
Samtalen kredser om kvindeliv, sundhed og arbejdsliv - om kroppens forandringer, de forventninger og strukturer vi møder, og hvad der sker, når vi begynder at stille spørgsmål ved normer, vi ellers tager for givet.
Aftenen begynder med middag: forretter serveres fra kl. 18.00, og der spises frem mod ca. kl. 20.00, hvorefter samtalen tager over. Billetten inkluderer 3-retters menu samt vand ad libitum - der kan vælges mellem pescetar og vegetar menu. Øvrige drikkevarer købes i baren.











