Københavns hemmelige natur - Sydhavnstippen
Naturvejlederhuset på Sydhavnstippen, København
Midt i København ligger et stykke vild natur, som de færreste københavnere kender til. Man skal ikke bruge bil eller køre langt - tag metroen til Sluseholmen, og man er næsten fremme.
Stedet har en overraskende historie: Sydhavnstippen var engang en losseplads, opbygget af byggeaffald og overskudsjord. I over 50 år har naturen fået lov til at udvikle sig helt af sig selv, og i dag huser området både fugle, insekter og planter. Til at hjælpe med at pleje naturen har man endda ansat nogle særlige medarbejdere: får, geder og alpakaer.
Turen går ca. 2 km rundt på Tippen. Undervejs hører man om, hvordan dyrene arbejder som naturplejere, og hvorfor det er vigtigt, og man leder efter spiselige planter. Der spilles også naturbingo, hvor det gælder om at få plade først - og måske venter der en overraskelse eller to.
Tag en tur-snack med til midtvejspausen, og husk gode sko og tøj efter vejret.











