Bare én bid - grønnere børnemad
Ringsted Bibliotek, Ringsted · 75–100 kr.
Hvordan får man børn med i køkkenet midt i ulvetimen - og hvordan bygger man gode madvaner op uden stress og løftede pegefingre?
Christian Schødts er madfar i en københavnsk børnehave, fast kok i Go' Morgen Danmark på TV2 og far til to små børn. I dette foredrag deler han sine erfaringer med børn, grøntsager og hverdagsmad med afsæt i kogebogen Bare én bid - grønnere børnemad. Han fortæller, hvordan madlavning kan blive et rum for leg, nærvær og fællesskab.
Han kommer med konkrete idéer til at inddrage børnene i køkkenet - også når der kun bliver skrællet en halv gulerod, og æggeskallerne havner i pandekagedejen. Det handler ikke om perfektion, men om deltagelse og om at gøre hverdagsmaden grønnere, mere børnevenlig og sjovere for hele familien.
Foredraget henvender sig til forældre, bedsteforældre og alle med børn tæt ind på livet. Lokale: Aktivitetsrummet.











